3. Implementering af den vedtagne Erhvervsstrategi

Forfatter: Anders Kolding
Sidst redigeret: februar 18 2025
< tilbage til oversigten

Vi har unikke betingelser og en unik placering på danmarkskortet. God infrastruktur, og gode uddannelsesinstitutioner.

Slagelse kommune skal tales op og fortjener en plads blandt de mest investeringsværdige af landets kommuner. 

Progressiv erhvervsstrategi

Vi har en ny progressiv erhvervsstrategi, der skal eksekveres på nu. Herunder skal vi konstant forbedre sagsbehandlingstider og udnytte den nye struktur, hvor erhverv, plan, teknik, klima og miljø er samlet på én adresse. 

For fremtiden skal vi sørge for opkøb af jord til bosætning og erhvervsområder, samt sikre zoning, der giver mening for erhvervsstrategien. Vi skal søge proaktivt  at tiltrække de rigtige virksomheder, der som eksempel kan være komplementerende til eksisterende virksomheder. 

Vi skal fortsat understøtte iværksættere og fastholde de nuværende arbejdspladser. 

Vedvarende Energi projekter

Sidst men ikke mindst vi skal udpege de bedst beliggende områder for fremtidige vedvarende energi-projekter. For eksempel en samlet grøn energipark med en blanding af teknologier, så som vind, sol, varmepumper og biogasanlæg.

Vi skal placere solcelle- og vindmølleparker, hvor de generer så lidt som muligt. Solceller kunne for eksempel etableres i og omkring erhvervs- og industriområder, på overbyggede parkeringsanlæg og offentlige fladtags bygninger, langs motorvejen, på udtagne lavbundsjorder. Jeg ser mange muligheder.

< tilbage til oversigten